Madplan i retrospekt, uge 39

Tiden indhenter mig hele tiden, men her er et forsinket vue over sidste uges indtag …

Mandag: Vi kørte noget opdelt spisning, hvor hovedbestanddelene var noget ganske uhellig indbagt laks, frisk fra frysedisken, kålsalat og majskolber.

Tirsdag: Valdemarsros kylling med linser, tomat og parmesan, som efterhånden er en klassiker herhjemme. De eneste linser, mine børn virkelig elsker, er dem, der er søbet i kyllingefond. Who can blame them.

Onsdag: Vi havde en stor pakke røget laks liggende til et ikke nærmere defineret formål, så det blev til en slags pokébowls med laks, quinoa, edamamebønner, kål og avocado. En mådelig succes blandt pøblen.

Torsdag: Ældstebarn stod for madlavningen og havde valgt en af sine yndlingsretter, pad krapow. Eller, det vil sige hans mors udgave af pad krapow, som muligvis ville få enhver thai til at græde i væmmelse og afmagt, men børnene elsker det: Masser af hakket hvidløg, hakket oksekød og hakkede grønne bønner (fungerer lige så godt som de lange asiatiske bønner, der egentlig skal i, og er meget nemmere at skaffe) svitses godt og tilsættes rigelig soja og noget thaibasilikum (det skal rigtigt være den anden type asiatisk basilikum, hellig basilikum, men kan bedre lide det her), evt. et skvæt hoisin. Serveres med brune ris, tilsættes sriracha efter lyst, og flotter man sig, så smager det virkelig godt med et spejlæg på toppen – alternativt er resterne som skabt til egg-fried rice.

Fredag: Toppede ugen af kulinarisk med tilbuds-frysepizzaer fra Rema og noget stegt broccoli med hvidløg og parmesan on the side. INGEN gider lave mad om fredagen, og sådan er det bare.

Lørdag: Bagt laks, ovnkartofler og salat, altsammen rimelig basic.

Søndag: Thai-takeaway. Det er ikke, fordi vi har råd, men vi TRÆNGTE.

2 tanker om “Madplan i retrospekt, uge 39

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s