Om

Skal det være fint, skal det være fransk. Se bare på risalamande. Ville egentlig have kaldt bloggen pain de mie, dvs. ‘toastbrød’, men det var taget(!) Så i stedet blev det ‘krummenavn’ (eller ‘nudelpseudonym’). Yep, det er åndssvagt, men nu hvor jeg omsider har fået nogle læsere, hænger jeg på det. Hvis det er nogen trøst, så gør det mere ondt på mig end på dig.

Jeg er født i 1983 (også kendt som Året Hvor Intet Interessant Skete – prøv selv at wiki’e det) og er cand.mag. i dansk. Jeg er kynisk og sarkastisk, men ganske flink, når man lærer mig at kende. Bor på Nørrebro med en mand, en søn, et sæt tvillingedøtre og en virkelig stor samling Anders And-blade.
Jeg ved lidt om mange ting, i stedet for meget om en ting. Så jeg er god til Trivial Pursuit. Og ret dårlig til at målrette en blog. Bær over. Og læs med!

Reklamer

10 thoughts on “Om

  1. Du er sjov! Og så er det alltid rart at finde en man deler skæbne med, nemlig på den måde at bo halvt ufrivilligt på Amager, samt være den lykkelige mor til to baby twins og et storesøskende. (Vi deler dog heldigvis ikke sprogskæbne, idet jeg er en norsk sprogspasser, hehe) glæder mig til at følge din blog!
    Kh, Kristine

    • Tak, er glad for du vil blive hængende! Ah, en skæbnesøster! Nogen tips til at undgå ondt i ryggen? Eller pæne steder at gå tur på øen?

      • Hm, ondt i ryggen, det har vidst forsvundet lidt. Måske er jeg blevet hærdet, eller så bærer jeg dem ikke så meget mere. ( De er 14 mnd) Men hey, det forsvinder i hvert fald åbenbart. Tror også jeg er blevet ret kropsfjern. Det hele er lidt anderledes end før…kan man måske sige… Turer på øen er det værre med. Vi bor i Ørestad, og jovist er fælleden fin, men jeg savner alle de fine byparkene. Og når man er vokset op i den norske natur er Amager flad og mudret og flad og mudret. (Hedder det mudret?) Men jeg er sikker på at det hele bliver smukkere og bedre når sommeren kommer!

      • Pæne steder på Amager: Vand er fint: Amager strandpark, og evt. Sundby Sejl, hvor der er små skibe, stadsgraven, og Islands Brygge. Natur er også godt: Englandsparken, Dyssen på vej til Christiania (hvis man går langt nok ud, er der en ældre christianit, der har en lille isbutik. Bagved er der også et fint kolonihavekvarter). Bondegården i Urbanplanen (også naturagtig. Måske ikke direkte flot, men aktivering af børn). Af mere bymæssig karakter, så syntes jeg at Sundholm og Eberts Villby er fine, og arkitektonisk er Ørestad City og Syd interessant.

    • Det er sjovt…har jo fulgt din eksilskæbne i God, Bedre, Beder. Kan genkende så meget af det, du skriver om længslen mod det store udland. Og om måske at ville være et andet sted, end der, man lige er. (Amager er jo heller ikke værre, det er stadig København. Har bare unfinished business med den anden side af kanalen).
      Har også tænkt, du skulle tage at komme tilbage til Amager, selvom jeg ingen aktier har i det foretagende 🙂 Kunne nu også godt drømme lidt om bofællesskab og have, akkeja…
      (Og tak!)

      • Unfinished business, ja. Måske er det det. Fik aldrig sagt farvel til byen, før jeg pludselig befandt mig på en pløjemark. Men under alle omstændigheder er jeg totalt nedstemt. Tre ud af familiens fire stemmer klart på Beder. Hm.

  2. Hader, når det sker. Og hvad skete der i øvrigt med familien som oplyst enevælde? Her går vi stadig i venteposition i forhold til fremtidigt bosted…

    • Ja, ahem, har rodet lidt i det med mailadresse, helt klart på to do-listen… Hvis du vil sende mig noget, kan jeg sende dig en mail fra min almindelige mail?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s