Madplaner i retrospekt, uge 33 & 34

Den er muligvis hverken sexet eller sindsoprivende, men den retrospektive udstilling af mine madplaner er hermed tilbage fra ferie.

Mandag: Lasagne. Havde et helt fad tilovers fra middagsgæster lørdag, så det var dejligt nemt bare at smide i ovnen.

Tirsdag: Speltotto med bacon, squash, salvie og ærter. Egentlig skulle vi have noget blandede rester fra ugen før, men jeg var til bisættelse samme dag, og efter sådan en omgang har man det med ikke at ville spilde livet på restemad, men spise godt og åbne en flaske rødvin. Så det gjorde vi – og det smagte virkelig godt. (Salvie er forresten en ganske vidunderlig (og hårdfør!) urt, som jeg kun kan anbefale, at man anskaffe sig en krukke af; den er især godt til at give vegetarretter lidt ekstra).

Onsdag: Min dødsangst normaliserede sig, og rester kom på bordet. Ungerne fik blandet italiensk landhandel med salat til, de voksne spiste rester af blomkålscurry med pappadums fra skuffedybet.

Torsdag: Rugbrød med diverse pålæg og grønt til.

Fredag: Bahn Xeo med bønnespirer og rejer og masser af grønt.

Weekenden er simpelthen en tåge … Jeg kan hverken huske, hvad vi fik, eller hvad vi lavede … Så hurtigt videre til:

Mandag: Et økonomitjek tydeliggjorde, at vi ikke skulle bruge flere penge resten af måneden. Faktisk skulle vi helst tjene nogle ekstra. Så menuen stod på surprise-ret fra fryseren, der i optøet tilstand viste sig at være noget kyllingeret med kikærter. Vi fik ris til, og det smagte ret godt.

Tirsdag: Endnu en tur i fryser-lotteriet; vi hev en lykkepose med frikadeller op og fik kartofler og stuvede grøntsager til.

Onsdag: I den gode økonomis tjeneste havde jeg lagt (tilbuds)bønner i blød til at lave bønnedeller af og planlagt at servere dem med noget aloo gobi, da jeg havde lidt kokosmælk, kartofler og spinat, der skulle bruges. Lang historie kort, bønnerne var håbløse, og min fars blev komplet mislykket. Var alene med børnene, klokken nærmede sig 18, og jeg overvejede kraftigt at ringe efter pizza i stedet, men NEJ! – der skulle jo spares! Så jeg gjorde et desperat forsøg på at skrabe farstragedien af panden og give den lidt mere æg og noget mel og prøvede igen at stege deller med præcis lige så horribelt et resultat. Og så var det, at jeg kylede hele lortet i skraldespanden og spurgte ungerne, om de kunne tænke sig at få frysepizza til aftensmad? Det kunne de sjovt nok godt, så det blev fire af Aldis til 15 kr. stykket, og alle var meget glade.

Torsdag: Tomatsuppe med feta. Kom en enkelt dl linser i for ekstra fylde, eller ikke så meget at tilføje.

Fredag: Hverdagen er tilbage, og det samme er min ven i nøden, fredagspastaen. Irma var så venlige at have deres friske tortellini med spinat og ricotta på tilbud, så dem fik vi med salviesmør og en salat til.

Lørdag: Vi holdt omsider en ordentlig havefest til at indvie vores kolonihave, og med bespisning af 30-40 mennesker stod menuen på noget så eksotisk som hotdogs.

Søndag: Der var selvfølgelig pølser i overskud, så vi fik hotdogs igen, og manden og jeg masseproducerede pølsehorn til fryseren. Waste not, want not!

Det var det – fortsættelse følger.

Reklamer

Madplan i retrospekt, uge 21

Mange af jer har spurgt efter min madplan …” Gu’ har I da ej, men her kommer den alligevel!

Mandag: Nem mad efter svømning, pølser, kartofler og grønt. Datopølser var hevet op fra deres eksil i fryseren, nye kartofler, gnavegrønt, italiensk gulerodssalat og hvad man havde lyst til af diverse dyppelser til.

Tirsdag: Ene barn blev ringet syg hjem fra skole, generel mathed i familien, så vi hentede den pizza, vi sparede dagen før.

Onsdag: Pasta med kødboller i tomatsauce. Var alene med børn og legeaftale og skulle åbenbart samtidig demonstrere, at der stadig var ordentlig mad at få i hjemmet, så jeg lovede min signaturret til aftensmad – på betingelse af, at jeg fik fred og ro til at lave mad, mens alle legede og passede sig selv i fred og fordragelighed. Gæt selv, hvordan det gik … Under alle omstændigheder: det lykkedes mig mod alle odds at færdiggøre en gigantisk portion kødboller i tomatsauce, og alle ææælskede det, inklusive medspisende legekammerat.

Torsdag: Pasta med kødboller i tomatsauce, rester. Jeg brugte for resten min egen opskrift (sådan på slump) og lavede nem tomatsauce af sauteret løg og hvidløg blandet med Mutti-pizzasauce og -passata købt som tilbudsvare, en enkelt dåse hakkede tomater og lidt boullion. Saucen blev god, kødbollerne blev seriØst gode. Det hele blev faktisk så latterligt godt, at jeg vaklede mellem at elske med retten og gifte mig med mig selv, men nøjedes dog med rigelige mængder selvros henover middagsbordet. Der var til en portion til fryseren også, så den overvejer jeg at vedlægge min snarlige ansøgning om adling.

Fredag: Sammen med en anden mor kuppede jeg fritidsklubbens medbring-selv-al-mad-og-frys-tre-timer-i-regnen-arrangement og fik i stedet ungerne manipuleret hjem til os. Pizza og fredagsslik til alle og rødvin til de voksne. (Lovlig meget pizza/pasta/takeaway på en enkelt uge, men jeg var villig til hvad som helst for ikke at skulle bruge min fredag aften på at stå og riste pølser på en kold legeplads).

Lørdag: Vi kom sent hjem fra kolo, så hev en pose frikadeller op af fryseren og satte nogle kartofler over. Jeg havde en aftale og rendte af pladsen i utide, manden fik lov at lave salat.

Søndag: Irma havde fritgående kyllingelår som datovare, stegte dem i ovnen med olie, salt, peber og citron og serverede dem med en salat af, hvad der lige var i køleskabet (salat, spinat, tomat, peberfrugt, kolde kartofler, asparges), tilsat vinaigrette, kapers og mozzarella (også fra datodisken).

Hm, får lidt vegetar-/fiskeskam af at kigge på denne her madplan, men så er det jo godt, at en ny uge starter i dag. New week, new me. Som man siger.

Madplan i retrospekt, påskeferien (uge 16)

Lidt bagud på livet og point, men vi er nået til påskeferien i denne hæsblæsende kulinariske føljeton, og SÅ er der snart ved at være rettet nok op, til at jeg kan begynde at gøre det her til en fast mandagsting (der blev sagt fast!). Det er næsten som at have tvillingebabyer igen, når de var blevet asynkrone, og man brugte et døgns tid på at småjustere tilbage til fælles skema, akja … (Det er derfor, jeg ikke skal have flere børn, skrigende æggestokke. Jeg har gjort min borgerpligt!)

Mandag: Tacos. Veggie style med bønner og en dåse af Urtekrams chili sin carne var egentlig planen, men vi havde rester af flanksteak fra fredagen, så det blev med kød i stedet. Bønnerne kom dog til ære og værdighed som frijoles refritos, derudover var der spidskål, tomat, agurk, avocado, creme fraiche, købesalsa og koriander. (Til min fødselsdag i januar købte jeg en læs bløde majsmelstacos på tilbud i Meny, ændrede derefter menuen som den superspontane og crazy living person, jeg er, og siden har vi kunne hive sådan en pakke frem fra tid til anden og fylde med hvad der nu lige gemte sig i skabe og grøntsagsskuffe – dette var desværre den sidste).

Tirsdag: Banh xeo med div. grønt og krydderurter. Havde noget impro-asiatisk i tankerne, da vi havde en rest grønne bønner, lidt broccoli og noget spidskål i køleren, men vi havde lige lidt for lidt af både nudler og ris, og pludselig fik jeg en akut trang til vietnamesiske Banh Xeo (pandekager lavet på kokosmælk, æg og rismel og stegt med løg og bønnespirer). Brugte Valdemarsros opskrift, lavede dobbelt op af portionen, droppede gurkemeje og kød/rejer og brugte desuden finthakket rødløg, da jeg glemte at købe forårsløg. De førnævnte grøntsagsrester blev stegt af med noget hvidløg og soja som side dish, og derudover serverede vi agurk, peberfrugt, koriander og mynte til – plus sriracha, soja og den gomadressing, vi desperat prøver at få udryddet, inden den udløber. Det hele blev overraskende vel modtaget, selv Sønnekes legekammerat tog 2 gange, og alle 12-15 pandekager blev spist. (Normalt serverer man dem også med rispapir til, men jeg synes, det bliver liiige vammelt nok på kulhydratmåden, og de fungerer altså helt fint bare med rå grøntsager og krydderurter).

Onsdag: Spinatvafler med falafler, baba ghanoush, yoghurtdressing og grønt. Mor var on feriefire, og nu skulle der fandeme vegetarkokkereres til den store familiemedalje. Og da jeg så stod med falafelfars og vaffeldej og en baba ghanoush, der også lige skulle laves, en halv time i spisetid, kom jeg i tanke om, hvorfor det er, jeg er røget i Dolmiofælden. Der er så varmt og trygt og nemt dernede. Men det var ferie, alle var chill, vi skulle ikke nå noget, så jeg skænkede mig selv en dyb indånding og et glas rødvin og kokkererede videre. Vaflerne lavede jeg på boghvedemel, samme dej, jeg bruger til franske galettes. Tilsatte bare spinat og et ekstra æg for at være sikker på, den kunne stå distancen i vaffeljernet. Det hele blev superfint, men næste gang tror jeg, det hedder spinatvafler for sig, galettes for sig, for boghvededejen egner sig bedst til at blive bagt i et tyndt lag og bliver bedre brunet af på panden. Desuden blev min ældstefødte connaisseur slemt skuffet, da han opdagede, at boghvededejen ikke kom med skinke og smeltet ost, som den plejer …

Torsdag: Bøf Stroganoff med kartoffelmos var lige det, vi gik og savnede. Retten, der forvandler mig til den menneskelige labrador (død, hvor er din brod?), og som jeg var så klog at presse manden til, at vi lavede aftenen i forvejen, så det hele var klar, da vi kom hjem fra kolonihaven sidst på eftermiddagen. (Lavede desuden stor portion, så der også var til fryseren). Much genius! Such happy! Og efter mange års kamp har mine underlige børn, der før i tiden ikke rigtig forstod pointen med hverken kartoffelmos eller gryderetter (jeg ved det, jeg ved det, til gengæld elsker de skaldyr og kapers …), omsider set lyset, så alle var meget mætte og glade.

Fredag: Familiefødselsdag, masser af lækker mad og min søde 6-årige, der spurgte sin mormor, om hun mon til oksemørbraden havde sådan en sovs med nogle champignoner og noget fløde og tomat? … Dvs. Bøf Stroganoff. Bless her.

Lørdag: Turen gik til IKEA og aftensmaden bestod dermed af kødboller, der smager af sved, som Superheltemor vist engang beskrev dem. Unclean family entertainment you can trust.

Søndag: Tarteletter med kylling var egentlig på menuen, og jeg kogte en Løgismosekylling om formiddagen (igen: ferie), men da de voksne var stopmætte efter dagens påskefrokost, og ældste barn desuden var deserteret til et andet middagsbord, så jeg ingen pointe i at lave farmormad (min mormor lavede mad straight outta 60’erne/70’erne: ananas, karry og alt godt fra dåse; så tarteletter og anden soul food er farmormad i min verden) til hele familien. Til gengæld måtte slaget fra aflysningen af tarteletterne mildnes, så der blev taget en hurtig beslutning om hjemmelavede burgere (= kombination af people pleaser og noget, der kan spises i hold).

Det var det!

Mandagsmadplanen fra uge 15, der blev væk i udbakken…

(Edit: Det eneste indlæg, jeg faktisk fik sat mig ned i påsken og skrevet, har jeg åbenbart ikke fået trykket ‘udgiv’ på… *tusind emojis, der tager sig til hovedet*. Så her er en to uger gammel madplan med en uges forsinkelse… Hvis nogen ellers vil mig noget, er jeg ude og vælte rundt i min nyskabte influencerkarriere).

Recap af ugen, der blev spist – og I joiner bare, som det passer jer!

Mandag: Vi kørte nok en gang med svømmepizzaer.

Tirsdag: Lasagnerester fra weekenden med grøntsager on the side.

Onsdag: Spejlæg og rugbrød – dvs. til børnene … De onde voksne tog sig en LPD, Late Parent Dinner, og købte taiwanesisk takeaway, efter de uskyldige små var puttet. Muahaha og yum!

Torsdag: Min kære moder tog sig af børneafhentning og madlavning, og det var noget med roastbeef og flødekartofler, som vor mor lavede det.

Fredag: Manden havde fundet noget kød på bud (er ikke jysk, men kan nu så godt lide det udtryk #regionalappropriation), så vi fejrede påskeferien med flanksteak, ovnkartofler, aioli (Hellmann’s rørt med nogle bagte fed hvidløg) og grøntsagsskuffe-salat bestående af spidskål (har vi stort set altid på lager), gulerod, avocado, æble og vinaigrette.

Lørdag: Følte trang til at modvirke en uhørt kødrig uge, og havde samtidig dårlig fiskesamvittighed, så vi fik Salade Niçoise-ish: spinatblade, kogte kartofler, peberfrugt, grønne bønner, agurk, tomat, oliven, æg og tun.

Søndag: Jeg var ude, Nørrebro brændte (uden sammenhæng i øvrigt), og min mor inviterede på hakkebøffer. Done.

C’est ça – næste uge gælder det påskeferien, og kan allerede nu løfte sløret for, at menuen bliver lidt mere spændende.

Madplan, genbesøgt

Hey, skulle der ikke have været en mandagsmadplan i går, da det var mandag? Hvahvahvahva?

Jo, men ugens første dag treatede mig med hævet øjenlåg (bygkorn), hovedpine (søvnmangel) og en flad cykel (hvem ved?), og jeg endte aftenen i en komatøs søvn kl. 21.00. Hermed ny bundrekord for vildt levet liv, og hvor lidt der skal til for at vælte ens hølæs… Så hvis vi alle sammen er enige om, hvor synd det er for mig (er det sgu da overhovedet ikke), så kommer her tilbageblikket på ugens madplan (som jeg jo kom til at afsløre på forhånd, inden konceptet blev vendt om, men i næste uge bliver det virkelig spændende, bare vent!)

Mandag: Svømmepizza bestod nok en uge. Alle var glade.

Tirsdag: Vi holdt os til planen med rugbrød & spejlæg og lidt grønt on the side.

Onsdag: Confit de canard vakte lykke i hjemmet, og selvom den oprindelige plan lød på kun en salat til, endte jeg alligevel med også at lave en gang kartoffeltern stegt i andefedtet til børnene, da der selvfølgelig kun var 4 lår i dåsen, og jeg måske var liidt for nonchalant, da jeg sagde, det var nok. Alt blev i øvrigt spist.

Torsdag: Moules Marinieres blev en realitet, og ældste barn var til fællesspisning i klubben, så 2 kg muslinger (+ ¼ l fløde…) var alt rigeligt til os.

Fredag: Fredagspastaen bestod af Pasta Cacio e Pepe, fordi det kun krævede pasta, parmesanost, kogevand, salt og peber og derudover et kvarter af min tid. Børnos var tossede med det, og jeg strakte mig endda så langt som til at lave en stor skål salat til.

Lørdag: Jeg var ude, og musene på bordet derhjemme fik bagels med laks til middag. Bare lige for at få de sidste tomme kulhydrater i hus.

Søndag: Vi kom sent hjem fra kolonihaven, så menuen gik fra gryderet-luftkasteller til det, jeg efterhånden har døbt ’mormors lasagne’, dvs. lasagne lavet på Dolmio-sovs, hvide pastaplader, rigeligt kød og ingen overflødige grøntsager (børnene elsker det naturligvis – sundhed og simremad dem i røven). For få år siden ville jeg have slået korsets tegn fem gange foran både færdig tomatsovs, færdig bechamel samt pasta/pizza-retter flere gange om ugen, men nu er det blevet prisen, jeg betaler, for at kunne frigøre dyrebar tid og trække vejret ordentligt. Ville egentlig hellere udradere al oprydning, rengøring og tøjvask fra mit liv og bruge mere energi på madlavning (som rent faktisk giver mig glæde), men jeg har endnu ikke fundet Dolmio-udgaven af støvsugning. Sig til, hvis I spotter den et sted.

Og det var så det – del løs og stay tuned!

Mandagsmadplan

utallige opfordringer (er du der, Louise? Ellers kunne det her godt gå hen og blive akavet…) bringer vi her ugens madplan – lidt på bagkant.

Søndag: Merguezpølser, fladbrød, hummus & salat. Nettos flaskeautomat svigtede nok engang, så måtte i Irma og lod mig ved den lejlighed lede forbi datovarerne – og vupti, så var middagen sikret. 125 kr. for gode økopølser, brød og hummus til fem personer, mageløst. Serveret med italiensk gulerodssalat (klassiker fra Sølvskeen: gulerod i tynde skiver vendt med saft af en halv citron, et drys groft salt og en spsk god olivenolie – alle elsker det!), en rest træt spidskål vendt med vinaigrette og en skål halve cherrytomater med lidt balsamico på.

Mandag: Svømmepizza, et levn fra sidste sæson, hvor jeg kun kunne få holdpladser ad helvedes til langt væk, så hele familien måtte køre i bil frem og tilbage torsdag aften; for at dulme slaget og spare tid indførte vi en rutine med pizzakøb på hjemvejen. Det er ikke skide holdbart, hverken økonomisk eller ernæringsmæssigt, så vi ændrer det nok på et tidspunkt (manden var tæt på at knække så sent som i morges), men det er en udmærket måde at shine mandagen lidt op på, virker glimrende som bestikkelse til overtrætte børn først på ugen, og så længe vi holder os på 3 pizzaer til ca. 200 kr., kan jeg sådan nogenlunde forsvare det i kommende budgetforhandlinger.

Tirsdag: Rugbrød & spejlæg. Need I say more?

Onsdag: Confit de canard & salat. Irma havde, udover herlige datovarer, en stor dåse confit de canard på tilbud til 129 kr, så den røg også i kurven. Det er verdens nemmeste treat og smager så godt som hjemmelavet; i vanlig fransk charlatanstil, står der altid ‘4/5 cuisses’ på dåsen, hvilket seføli er skideirriterende, hvis man skal have gæster, men fire lår rækker fint til os fem herhjemme. Og så bare en stor skål salat til (sådan nogle fedtsyltede lårbasser mætter RET meget).

Torsdag: Moules marinieres. Måske. Det afhænger lidt af dagsformen, og om Netto har blåmuslinger, når vi nærmer os. Ellers bliver det noget improviseret vegetarmad. Men det er længe siden, vi har fået fisk, og kan man ellers overkomme processen med at gå dem igennem (kan også uddelegeres til børn, og supermarkedsmuslinger kræver næsten ingen rensning – det vigtigste er faktisk at smide den medfølgende hvidvinslage i skraldespanden, for den smager af h. til), og har man ovenikøbet snittet løg og gulerødder aftenen før, så er det både nem, billig og hurtig mad. Grøntsager brunoise svitses, rensede muslinger oveni, en god sjat hvidvin (eller bare vand), dampe under låg i 5 min, muslinger op, fond koge lidt ind, fløde i, muslinger tilbage i gryden, og så er der mad. Easy-peasy.

Fredag, også kendt som Pastafredag: Pasta Cacio e Pepe. Ingen orker madlavning fredag eftermiddag, allermindst yours truly, så vi går nok engang på kompromis med folkesundheden til fordel for noget nemt; sjælen skal jo også næres, og det bliver den så rigeligt med pasta vendt i smeltet ost. Går bølgerne rigtig højt, får vi en salat til, men jeg lover ingenting. (Pastafredag er et tilbagevendende koncept herhjemme, også fordi det virker glimrende som bestikkelse til overtrætte børn sidst på ugen).

Lørdag: Aner det ikke. Det er weekend, vi finder på noget.

Hm, når jeg lige kigger på det, ser det måske lidt voldsomt ud med muslinger og confit som hverdagsmad, men det ER ret nemt og rimelig billigt, vi spiser normalt også masser af linsesuppe og rugbrød, og jeg tager bukserne på et ben ad gangen om morgenen ligesom jer andre, ing’…?

Og så kan man ellers bare dele løs i kommentarfeltet, hvis man har lyst (Louise! Så er det nu!) Jeg lover højt og helligt, at jeg hverken videresælger jeres madplaner til storkapitalen eller bruger dem som målgruppeoplysninger til mit næste kampagnefremstød for Schulstad.

 

Ugen der gik, forklædt som madplan, forklædt som det helt autentiske levede liv

I søndags lavede jeg en liste over de fire blogindlæg, jeg skulle skrive i løbet af ugen, bl.a. noget opskriftsinspiration. HAHAHAFUCKDIG, sagde mit liv og mit overskud efterfølgende, så det blev ikke til så meget, men her er et lille vue:

Mandag lavede jeg en kæmpe portion vegetargryde til ugen med let skelen til Sneglcilles linsebolo (bare tilsat finthakket champignon og lidt mere tomat). Der er 1.500 kr. tilbage på madkontoen til resten af måneden, så det virkede som det helt rigtige at gøre; vendte en portion rundt med pasta og satte resten til side til senere brug. Børnene hadede maden – naturligvis – og jeg kunne glæde dem yderligere ved at fortælle, at de skam ville møde den igen. Manden indvendte forsigtigt, at linserne måske ikke fungerede optimalt med pasta, og jeg overvejede kort at navngive gryden ’Mors Vegetar-Nemesis’.

Tirsdag kom jeg alt for sent fra arbejde, hentede børn 1 minut i lukketid og droppede derfor den aftalte fællesoprydning og -afstøvning, da mytteriet var nært forstående. Der var dog ingen nåde, da det gjaldt aftensmaden, resterne blev hevet frem fra køleskabet, tilsat spidskommen og koriander og derefter serveret med tortillas, ris og diverse grønt tilbehør. Jeg tror, det gled bedre ned end gårsdagens parring med pasta, men jeg ved det ikke, for jeg udvandrede under et skænderi lige inden spisetid og kom først tilbage igen til puttetid (for ønske om eventuelle parforholdsråd, skal man ikke tøve med at kontakte mig på mailen).

Onsdag er Store Restedag, da det er der, Sønneke er til spejder, og manden som regel har sene møder. Efter en gang festlig fællesoprydning til tonerne af MGP 2018 blev vegetargryden rørt op med ris, æg, en dåse blendede bønner, salt, peber og Urtekrams italienske krydderiblanding og genopstod på panden som ubestemmeligt pizzasmagende vege-deller –  og for første gang virkelig godt modtaget. Hallelujah. Ældste barn fik efter ønske anderester fra weekenden, da han havde spejdet færdig, manden roste vege-dellerne til skyerne, da han kom hjem, og pasta-vege-bolo-resterne i køleskabet blev ignoreret af alle.

Torsdag havde vi legegruppe på besøg, og cirka en halv time inde i sessionen var jeg tæt på at skrive til min bedre halvdel, at hvis han ikke snart tog sin andel af de forbandede legegrupper, så boykottede jeg dem personligt fra årsskiftet. Der faldt heldigvis hurtigt ro på, forældrene kom til kaffe, og jeg hældte en halv kop ud over mig selv for at demonstrere mine overlegne værtindeskills. Menuen stod på risengrød, som blev sat over for sent og nægtede at koge blød – af en eller anden grund mislykkes risengrød ALTID for mig, men jeg nægter at give op, sådan er jeg bare. Sidste vege-deller blev parret med tortillarester til nemme madpakker og forhåbentlig værdsat.

Fredag, i dag, henter min mor børnene og propper dem med julefilm og junk food. Jeg og den bedre halvdel har et bord på Omar, som forhåbentlig lever op til anbefalingerne (om ikke andet, så har vi haft en uges sjov med at gå og udtale navnet som i The Wire). Og skulle der være nogen kritiske spørgsmål til de økonomiske aspekter, kan jeg kun sige, at vi har forskellige konti til forskellige ting, og at jeg i aften ikke er ude i min egenskab af mor/regnskabschef, men udelukkende som privatperson, og det har jeg ærligt fortjent. Bliver vi virkelig fulde, kan det være pasta-bolo-bøtten i køleskabet bliver fortæret ved midnatstid, men jeg tvivler stærkt på det.

God weekend!