Vi bringer en kort meddelelse

For dem, der ikke har opdaget det endnu: Lo and behold, Fuhrmann er tilbage.

Reklamer

Blogvisit

Nåmen, mens jeg stadig tager mig sammen til at skrive om min vinterferie…så har jeg fået lov at udfylde venindebogen ovre hos fine Sofie Ude. Så hvis man savner lidt Mie – og hvem gør ikke det – kan man læse det her.

About last night

Man må jo også gribe i egen barm.

Så siden i går har jeg fået en twitterkonto. Tegnet et 12-ugers abonnement på The New Yorker. (Hvilket alle seriøst burde gøre. Det er rystende billigt!). Og skrevet første kapitel af min samtidsroman.

Okay, det sidste er løgn. Men med et halvt glas rødvin og cirka 350 faste bloglæsere som mine vidner sværger jeg hermed at bruge mere tid på ting, som i hvert fald har potentiale til at underholde og udfordre. Og mindre tid på lort.

Nytårsforsætter 2017, version 2.0

  1. Glemme, at jeg hader nytårsforsætter og aldrig har praktiseret dem.
  2. Bruge mindre tid på at læse ligegyldige blogs, jeg dybest set foragter, og som spilder min tid.
  3. Starte til yoga og lade være med at hade mig selv, når jeg ikke får det gjort alligevel/dropper det efter en måned.
  4. Ryge mindre (decideret festrygning er ok).
  5. Bekymre mig mindre.
  6. Læse flere bøger, se evt. pkt. 2.
  7. Skrive mere.
  8. Få set alle sæsoner af Girls.

Nytårsforsætter 2017

  1. Glemme, at jeg hader nytårsforsætter og aldrig har praktiseret dem.
  2. Bruge mindre tid på at læse ligegyldige blogs, jeg dybest set foragter, og som spilder min tid.
  3. Starte til yoga og lade være med at hade mig selv, når jeg ikke får det gjort alligevel/dropper det efter en måned.
  4. Ryge mindre (decideret festrygning er ok).
  5. Bekymre mig mindre.
  6. Læse flere bøger, se evt. pkt. 2.
  7. Skrive mere.
  8. (S’jøst, det er fristende at skrive ‘Færdiggøre flere blogindl…’)

Tanker om egen storhed

Jeg har lidt blogkrise for tiden, og jeg synes hele tiden, at jeg forfalder til kedelige dagbogsindlæg om, hvad jeg har lavet og spist de sidste par timer… Jeg læser selv flest personlige blogs, så jeg er med på, at det har en vis underholdningsværdi at snage i andre menneskers helt almindelige liv, men synes alligevel, det er lidt sløvt med den slags konstante 1:1-gengivelse af levet liv. Har nu blogget i 3 et halvt år, mest om mig selv, og så begynder man sgu at løbe lidt tør for nyt materiale. Lige pludselig forstår jeg, hvad Per Højholt mente, da han snakkede om hovedstolen.

Der var engang, hvor jeg tænkte, at jeg skulle skrive en masse om film og bøger (jeg havde vist også en idé om, at jeg skulle være Dines II…*pinlig hosten og rødmen*). Og det tænker jeg stadigvæk. Begyndte faktisk at blogge for at have et frirum til at nørde, men det er bare ikke blevet til så meget på den front. Så jeg tænker lidt, at enten skal jeg til at indføre den slags, evt. lave tumpe-skema til mig selv med mad-mandag, bog-tirsdag, film-onsdag og surt opstød-torsdag osv. Eller også skal jeg oprette en separat blog, bare til bøger og film, så jeg kunne gøre det lidt mere fagligt, og når så Anne Knudsen opdager den, giver hun mig straks en fastansættelse.

Men jeg ved det ikke. Nogle gange bliver det noget rod, når folk laver flere blogs, og kan jeg overhovedet finde ud af at administrere 2, når jeg knap nok kan administrere 1? Vil samtidig gerne bruge mere tid herinde, så abstraktionsnivesuet bare nogle gange kan nå ud over et referat af sidste børneafhentning.

Åh, disse i-landsproblemer vi bloggere med ca. 300 læsere dog må se i øjnene!

"Ja, der skulle altså ske noget, så nu har jeg oprettet en bogblog, en indretningsblog og en YouTube-serie om mexicansk madlavning. Har i øvrigt sagt mit job op. Rækker du mig lige sombreroen?"

Ja, der skulle altså ske noget, så nu har jeg oprettet en bogblog, en indretningsblog og en YouTube-serie om mexicansk madlavning. Har i øvrigt sagt mit job op. Rækker du mig lige sombreroen?