Servicemeddelelse: Der er er en ny #bosslady i byen…

Som nogen måske har bemærket, så er mit LEGO-alter ego ikke så aktivt herinde mere. Jeg synes stadig, det er sjovt at lege med LEGO og finde på potentielt upassende tekster til, men det er simpelthen for svært at passe ind i et almindeligt hverdagsliv. Det tager tid både at udtænke, opstille og fotografere et LEGO-setup, og billedet skal samtidig helst tages i dagslys. Så jeg opdagede hurtigt, at skal jeg vente med at udgive en tekst, indtil jeg har lavet et billede til, ville der gå om muligt endnu længere tid mellem mine udgydelser. Så. Sjov med legetøj har måttet vige pladsen til fordel for en halvstabil tekstproduktion ved siden af mit almindelige lønarbejde – hvis nogen forærer mig så mange penge, at jeg kan sige mit job op, lover jeg at vie mit liv til produktion af BRIO-føljetoner og historiske slag opført i LEGO.

Men i mellemtiden har den lille LEGO-dame altså mistet al tålmodighed med mig og er gået rogue. Hun har tilsyneladende fået galopperende storhedsvanvid og oprettet sin egen Instagramkonto med brugernavnet @legitlegolady, hvor hun poster billeder fra sit influencerliv under hashtagget #livetsomblogger. Hun har selvfølgelig supertravlt med åndssvagt spændende og inspirerende projekter, som hun knuselsker, så det kan godt være, fanbasen kun får et slice of life en gang om ugen, men jeg håber, I vil kigge forbi alligevel – hendes ego og fremtidige samarbejder med dubiøse producenter har brug for det.

(Og så kan det godt være, det ikke lige var det, min terapeut mente, da hun bad mig undersøge, hvad min plads i tilværelsen skal være. Men jeg har det ret sjovt med det).

Fortsat god weekend!

 

Når et par solbriller bare skriger ‘Link i bio’

 

Reklamer

I øvrigt…

…gik det helt bananas med kommentarsporet til sidste indlæg. Ramte vist en nerve, så det skal vi da helt klart snakke mere om. Og NU har jeg vist også fået svaret alle. Der kom lidt forsinkelse på, eftersom jeg var på den årlige voksentur med manden i weekenden og vurderede, at han nok ikke ville finde det superromantisk, hvis jeg begyndte at bruge vores dyrebare tid på at hænge på bloggen for at svare mine beundrere (ja, det er lige præcis den betegnelse, I går under, folkens #ginormousheadbynow).

…gik turen i år til Malmø. Egentlig skulle vi bare have været hjemme i København, for økonomien var ikke til mere, men så kiggede jeg alligevel en lillebitte smule på hoteller, og vi blev enige om, at en del af attraktionen ved vores årlige weekend altså er luksus, luftforandring og fri adgang til badekar. Og så knalder man i øvrigt bare bedre på et hotelværelse. Så vi ofrede 1.500 kr på 2 overnatninger i Malmø og spiste burgere og billige dumplings i stedet for at gå på fin restaurant. Hvilket altsammen viste sig at være en virkelig god prioritering, for hotellet var SÅ fint. Har allerede anbefalet det på Instagram, og er dermed en komplet parodi på min egen konsumerismekritik. Selvtak.

…har Karoline født (hurra!), og i et splitsekund tog jeg mig selv i at tænke, at jeg skulle have plottet et barselsbesøg ind i kalenderen… Øh, nej, Mie. Det skal du så ikke. I hvert fald ikke før det bliver socialt acceptabelt at dukke uanmeldt op og lykønske med familieforøgelsen hos mennesker MAN IKKE KENDER I VIRKELIGHEDEN.

…endte jeg med at gå ind og redigere i nogle af de førnævnte kommentar-svar, jeg skrev i går. Fordi jeg læste dem igennem og pludselig godt kunne se, at jeg havde ladet mig rive lidt med af stemningen *ahem*. Og faktisk lå og rantede i mit eget kommentarfelt på en lettere uklædelig måde. Så ja, jeg rettede dem til. Skal jo helst fremstå mere sympatisk, end jeg egentlig er. Samtidig lagde jeg en kommentar ovre hos Hvid Kaffe, som endnu ikke er udgivet, og er derfor nu bekymret for, om jeg simpelthen havde et anfald af tekstmæssig cuntness i går, hvor alt, jeg skrev, var sådan lidt off? (I så fald, beklager!) Eller om jeg bare glemte at trykke ’send kommentar’?…

…apropos social idioti, så er jeg latterligt dårlig til at møde nye mennesker – Bonjour, skolestart med 2 hold nye forældre! Mine evner inden for almindelig smalltalk er sådan cirka lig nul, og i mit (nyttesløse) forsøg på at dæmpe min nervøsitet og virke interessant smider jeg gerne et eller andet upassende ærligt på bordet. Således lykkedes det mig i går under en samtale med en sød forælder, der havde givet sig til kende som læser af min blog, både at nævne, at jeg ikke rigtig orkede at snakke med andre forældre, samt at jeg engang ville klæde mig ud som gravid cheerleader til en fastelavnsfest, men at manden nedlagde veto, fordi det var et børnearrangement. Det sidste uden nævneværdig anledning, btw. Jeg hader mig selv.

…er der rystende mange af de her punkter, der handler om mig og min manglende evne til at interagere med andre mennesker på en normal måde. Måske trænger jeg til lidt mindre skærmtid. Og lidt mere udendørsleg.

 

Kardemummabullar i fart

 

Vi ses igen om lidt

Nåmen, til alles og ikke mindst min egen overraskelse sker der simpelthen det, at jeg er på vej til New York. Hvor jeg aldrig har været før. Men min allerældste veninde er derovre på et 3-årigt forskningslegat, og nu skal jeg besøge hende sammen med 2 gymnasieveninder.

Det er skam planlagt (og sparet op til, apropos odiøs luksus) over et halvt år, men havde så travlt i efteråret, at jeg nærmest har nået at glemme det igen, nok fordi ene (guld)gymnasieveninde ordnede alt det praktiske, og jeg mest stod på hovedet i en malerspand bygget af stress.

Så det er bare for at sige, at der nok er lidt stille herinde de næste 5 dage. Hejhej.

 

2. december

Slight change of plans: decemberudfordringen bliver i stedet en hjemmebrygget julekalender. Ungernes 3 LEGO-kalendere linet op i køkkenet var for stor en fristelse, 2 blogindlæg om dagen bliver nok i overkanten for undertegnede, og ingen gider alligevel høre om min røvsyge hverdag hver dag. Vel? Godt.

Min nye udfordring er at lave kalenderafsnit ved at bruge de figurer eller genstande, der findes i dagens låger. En slags LEGO-blog-impro. Vi har en LEGO Friends, en LEGO City og en LEGO Star Wars, så det skal nok blive interessant.

Og dagens afsnit er klar lige om lidt.

Blogvisit

Nåmen, mens jeg stadig tager mig sammen til at skrive om min vinterferie…så har jeg fået lov at udfylde venindebogen ovre hos fine Sofie Ude. Så hvis man savner lidt Mie – og hvem gør ikke det – kan man læse det her.

About last night

Man må jo også gribe i egen barm.

Så siden i går har jeg fået en twitterkonto. Tegnet et 12-ugers abonnement på The New Yorker. (Hvilket alle seriøst burde gøre. Det er rystende billigt!). Og skrevet første kapitel af min samtidsroman.

Okay, det sidste er løgn. Men med et halvt glas rødvin og cirka 350 faste bloglæsere som mine vidner sværger jeg hermed at bruge mere tid på ting, som i hvert fald har potentiale til at underholde og udfordre. Og mindre tid på lort.