Til trods for, at jeg ikke rigtig er sikker på det der med at påføre små børn en religion, og til trods for, at min kæreste løbende kommer med udfald mod både folkekirken i al almindelighed og organiseret religion i særdeleshed, så skal miniskinkerne døbes. Om ikke andet, så fordi storebror blev døbt, og man skal jo ikke gøre forskel. (Og så “bare for en sikkerheds skyld”, som barnefaderen siger. Havde jeg vidst dengang, at hans forhold til kirken ikke stak dybere end hans forhold til vores forsikringsselskab, var den ældste ikke blevet døbt til at starte med. Men nu sidder vi lissom i den evangelisk-lutherske saks…).
Så derfor ringede jeg i dag til det lokale kirkekontor for at booke os ind. Det viste sig, at den weekend, hvor vi havde tænkt os det skulle være (= panikfundet dato, så langt som muligt fra nu, men stadig inden jul), holdes der også dåbsgudstjeneste om lørdagen, oven i købet først kl. 11.30. Hvilket nok vil være et hit hos de inviterede, både den del der kommer langvejs fra, og den del der kommer med tømmermænd. Så jeg sagde ja og amen til det hele, bestilte lokaler ved samme lejlighed og fik nummeret til præsten.
Og her kommer hagen. Har nemlig googlet lidt på præsterne i sognet (aka den digitale tidsalders måde at tage sin tro superseriøst på), og altså… Præsten som er på arbejde den gyldne lørdag, tilhører en mildest talt konservativ gren af folkekirken, og han har nogle politiske og teologiske synspunkter, som jeg er lodret uenig i. Men what to do?
På den ene side, så er jeg stærk tilhænger af, at man holder ved sine principper, også når det er lidt besværligt eller upopulært – ellers er det sgu ikke principper. Og jeg føler i forvejen, at jeg går med på et lidt holdningsløst kulturkompromis ved at lade skinkerne blive døbt. Og nej, de kommer jo ikke til at have en tilknytning til hverken præst eller kirke, men det er jo netop det, der er lidt slapt, og når det nu endelig skal være, burde både fest og præst så ikke være en del af en større, værdibaseret helhed?
På den anden side, så er det praktiske virkelig en stor faktor her. Med tre børn under fire år i huset, tilstræber vi hele tiden, at alt bare skal glide så let som muligt, og denne her kirke ligger lige nede ad gaden, tidspunktet passer perfekt og nu har jeg jo aftalt det hele med kordegnen, og ellers skal jeg til at finde en anden kirke, og…
Så vidt jeg husker, hører de principløse til i sjette kreds i Dantes helvede. Gør plads, siger jeg bare.
nom de mie 