Hvordan jeg solgte min sjæl og fik en stol, del 3 – den store finale

Nåmen… Der skal kåres en vinder!

Jeg har været stærkt underholdt af gættene i kommentarfeltet – ret sjovt at følge nogleogtredive menneskers filosoferen over, hvor mange spisebordsstole jeg egentlig har (og tak for de rosende ord indimellem!). Havde overvejet at afsløre størrelsen på vores lejlighed som hjælp, men var bange for, at det ville få den modsatte effekt. Tror ikke nogen ville ane, hvor mange møbler, det er lykkedes os at presse sammen i en tre-værelses på knap 80 m2.

Men nu til sagen: udover arvegods, ILVA(!)-møbler og almindeligt ragelse, viste optællingen følgende antal IKEA-møbler i de respektive rum.

  • Køkken: 0
  • Stue: 5 reoler (hej, mit navn er Mie, jeg er bibliofil), 1 TV-bænk, 1 skrivebordsskuffedarie
  • Soveværelse: 1 skab, 1 kommode, 1 seng
  • Børneværelse: 1 reol, 1 kommode (lavet til puslebord), 1 børnebord, 1 børnestol
  • Badeværelse: 1 skammel
  • Entré: 0

Oooooog…the dark horse, som jeg i sidste øjeblik kom i tanke om:

  • Altan: 2 klapborde, 1 bænk

Svaret bliver altså: 18 IKEA-møbler. Og det var det, som Lirum havde gættet. Tillykke! Send mig en mail med navn og adresse, så sender jeg dig videre mod Nomi-stolen. Og til alle jer andre: Tak for nogle gode svar, og fordi I ville være med!

Og så er dén integritet vist endeligt begravet.

Hvordan jeg solgte min sjæl og fik en (god) stol, del 2

Nå, hvad kan vi så konkludere?

Jo, først og fremmest, så viser Nomi-testen, at min ene datter er noget gladere for at kravle ud af sin højstol end den anden. Eller, det vidste vi så godt i forvejen, men humlen er, at det kan hun godt i sin almindelige TrippTrapp-stol – men ikke i Nomi-stolen. Hvilket er praktisk, og derfor er det også Udbryderdronningen, der primært har brugt den nye stol. (Så meget for tvillingeforsøget – endnu engang må videnskaben se sig bragt i knæ af den praktiske verdens barske realiteter).

(Note: Udbryderskinken er siden lykkedes med sit forehavende! Ingen stol kan tilsyneladende holde på hende…)

Nomi-stolen føles generelt både sikrere og mere stabil end andre højstole, jeg har været i nærheden af (en del, efterhånden), og der er små hjul under bunden, så hvis terroristerne f.eks. forsøger at sætte af fra bordet, triller Nomi-stolen bare lidt væk – i modsætning til andre typer stole, der godt kan tippe, hvis bare barnet skubber hårdt nok fra. Hjulene gør desuden, at alle børnene (og en enkelt voksen…) herhjemme har haft en fest med at skubbe ting og hinanden rundt i lejligheden – ikke altid til moderens begejstring, men underholdningsværdien fejler ingenting!

Også god som reol transportable

Derudover er stolen let både i materialer og i brug. Sæde og fodplade er nemme at indstille, og det gik lynhurtigt med at samle den (især, hvis der ikke havde været tre børn til løbende at sabotere projektet, vil anbefale, at man gør den slags efter puttetid). Desuden kan den, ligesom TrippTrapp (designet af samme mand, Peter Opsvik), tilpasses barnet som det vokser, og altså også bruges til større børn. (Har dog ikke testet på Sønneke, hvis selvfølelse bestemt ikke er kompatibel med at prøve stole rettet mod yngre aldersgrupper).

Min første og sidste anke mod vidunderet må blive: udseendet. Jeg er ikke fan af plastic (selvom det er dejlig praktisk), og designet er en anelse for spacey til den studentikose stil af loppefund, IKEA-møbler og rod, som vi kører herhjemme. Men funktionel er den altså til ug, og i et bare lidt mere stilet hjem end mit, ville den tage sig godt ud, også fordi den fås i flere forskellige farver og træsorter.

Så derfor….rask videre til den spændende udlodning! (Bemærk i øvrigt, hvordan jeg stædigt undlader at bruge ordet ‘giveaway’. På den måde bevares min integritet.) Men jeg synes, det er så kedeligt bare at trække lod… Så i stedet skal der gættes:

Hvor mange IKEA-møbler har vi herhjemme?

Lamper, knagerrækker m.m. tæller ikke, kun møbler. Og hvert møbel tæller, har vi f.eks. 6 ens stole, tæller hver stol. Smid et bud i kommentarfeltet inden tirsdag d. 22. kl. 19.03, så kårer jeg en vinder bagefter.

(Nomi-stolen kan der kigges mere på her. Hjemmesiden afslører i øvrigt, at man selv kan få lov at lege stoletester på Nomis stand (nr. 91) på Baby- og Småbørnsmessen i Øksnehallen her i weekenden – jamen, selv tak for timing og bonusinfo, Evomove!)

Hvordan jeg solgte min sjæl og fik en stol, del 1

Jeg er generelt meget i mod reklamer, forbrugerisme og kommercialiseringen af det offentlige rum.

Samtidig elsker jeg gratis ting, så da en flink dame fra Evomove (indsæt sponsorlink)spurgte, om jeg ville teste et eksemplar af Nomi-stolen (indsæt produktlink) samt forære et andet eksemplar væk, sprang jeg til, som den kapitalismens skøge, jeg er. Jeg kan derfor nu smykke mig med titlen ‘stoletester’. Hvem skulle have troet det?

Men hvad gør så mig mere speciel end alle de andre, der også har testet en Nomi-stol, spørger du måske? Jamen, jeg har sgu da hele to babyer at teste den på! Enæggede tvillinger oven i købet, laboratorierotternes Rolls-Royce! Den stol har gennemgået topvidenskabelig behandling, et slags omvendt tvillingeforsøg med sammenfald i både arv, miljø og stol. Skulle ikke undre mig, om Nobelkomitéen snart banker på.

Nå, men for at trække den ulidelige spænding, der nu er opbygget, venter jeg med resultaterne til i morgen. Ligeledes med udlodningen af et styks stol efter eget valg *vilde jubelskrig og klapsalver*! (Please, deltag… Ellers er der aldrig nogen, der tilbyder mig gratis ting igen…)

Ceci n'est pas en stol. Og Ceci n'est bestemt pas et beskidt køkkengulv.

Ceci n’est pas en stol. Og Ceci n’est bestemt pas et beskidt køkkengulv.

Rejsequiz: Afgørelsens time

Først og fremmest må det konkluderes, at jeg er aldeles rådden til at konstruere rejsequizzer. Tror der gik max. 20 min., før den første bød ind med det rigtige svar. Som jo naturligvis er: Biervliet.

Eftersom alle har svaret rigtigt, haben wir anderen metoden til at kåre en vinder. Her må det tælle, at man også gættede Bukowski-filmatiseringen (Barfly), så vinderen skal findes blandt dem, der havde denne detalje med. Jeg har ladet mine yndige assistenter trække lod, fravristet dem sedlen, inden de åd den, og vinderen er:

Mette K. – tillykke!

Hvis du sender din adresse til nomdemie@live.dk, så sender jeg præmien: En pose hollandske vafler og et eksemplar af Hollywood, den bog, Bukowski skrev om tilblivelsen af Barfly – og en af mine yndlings fra hans hånd. Der skulle også have været et autentisk Biervliet-postkort med, men det kan jeg så ikke finde. Dukker det op, kommer det med i pakken.

Rosende omtale må gå til hurtigst på tasterne, Carportognoia, og til det på én gang ærlige og udspekulerede svar fra Thea. Var fristet til at sende jer en gang hollandske vafler som trøstepræmie, men forholdet mellem præmiens værdi og portoen taget i betragtning, giver det næsten mere mening at bede jer om selv at gå ned og købe en pose i Tiger… (Faktisk havde jeg lyst til at give trøstepræmier til alle, bare fordi I gad være med. Jeg er en elendig quizmaster.)

Tak til alle 12 deltagere, og jeg håber, I vil være med igen, næste gang vi leger ‘gæt en crappy by, Mie har været i’. (Hvor der vel at mærke ikke bliver nogen nemme google-hints!!).

IMG_7008

Rejsequiz

I bedste Politiken-stil, føler jeg mig fristet til at lege ‘gæt en by’. Mest for at se, om nogen overhovedet vil kunne gætte, hvor jeg har været i sidste uge? Præmien er selvfølgelig noget meget spændende og hemmeligt… Og ikke bare noget, jeg finder herhjemme i sidste øjeblik… Anyways, here goes:

Byen er ikke stor – omkring 1500 indbyggere når oplandet tælles med – og er oprindelig en fiskerby, som har eksisteret siden 1100-tallet. Trods sin ringe størrelse huser byen både en katolsk og en protestantisk kirke, en vindmølle og to hoteller. Området er kendt for sine muslinger, men denne by har i stedet en ålerestaurant som sin hovedattraktion. Og så har navnet i øvrigt altid mindet mig om en Bukowski-filmatisering.

IMG_7010  IMG_7007IMG_7006

Hvor har jeg været? Smid et bud i kommentarfeltet inden næste torsdag (d. 26.) kl. 19. Er der flere rigtige svar, tager vi den derfra. Der er ekstra respekt, hvis man også gætter filmen. Og er der ingen, der vil lege med mig, så æder/læser jeg bare præmien selv…