Spørgsmål

Hvordan kan det lade sig gøre, at en lejlighed, der for 2 uger siden var alle mine drømmes mål, nu bare giver mig konstant ondt i maven?

Hvor bliver alle de mennesker af, som kan forsikre mig om, at kronisk mavepine og flugttanker er en helt sund og naturlig del af et boligkøb?

Hvor bliver alle de mennesker af, som kan forsikre mig om, at man aldrig skal købe noget, man ikke har det godt med, og at vi alligevel slet ikke har råd til den lejlighed?

Hvor er den spåkvinde, som kan fortælle mig, hvordan renteudviklingen og ejendomsskatterne ser ud om 4 år?

Hvor er den tryllekunstner/fidusmager/lejemorder, som kan skaffe mig ind på andelsboligmarkedet?

Hvor er min dømmekraft?

Ditto fornuft?

Mavefornemmelse?

Kvindelige intuition?

Og ikke mindst den lille fjernbetjening, så jeg kan se sidste sæson af Downton Abbey på Netflix?


Jeg trænger til ferie. Nårhnej. Det har jeg lige haft.

Reklamer

Se børnlil, nu går det (rimelig) godt

Var åbenbart ramt af momentan jule-sindssyge, da jeg postede det her indlæg. I hvert fald kunne jeg findes to uger senere i sprintfart mellem Magasin, Nørrebrogade, Amagercentret og min lokale fotohandler i et desperat forsøg på at få ordnet og indkøbt julegaver til 10 mennesker + dobbelt op til de to niddinge i familien, der har fødselsdag en uge inden jul (det burde fandeme være forbudt!), i den 11. time inden børnlillos havde juleferie og Turen gik til Jylland.

Efter at have jagtet Sønnekes gave fra Vesterbro til Østerbro for til sidst at glemme den ved kassen i Rema 1000 på Frederiksberg (ja, det var naturligvis den dag, der var skybrud) og dernæst have rendt i pendulfart mellem mit hjem og fotomanden en hel formiddag for at fremstille noget så simpelt som fire fremkaldelser af samme Sønnebarn (og samtidig løbende have bandet både den talentløse skolefotograf, den elendigt kommunikerende privatfotograf og min egen mangel på planlægning langt væk), var jeg parat til at kvæle Rudolf i hans egne bjælder og i øvrigt boykotte julen for i år.

Men det lykkedes.

Og her i det jyske eksil har manden og jeg netop indkøbt de aller-allersidste gaver, mindstebasserne sover til middag efter at have charmet hele gågaden iført tylskørter og Ecco-støvler, og mand, søn og svoger er taget på herretur til Nøddebo Præstegård eller det, der ligner, efter et juletræ. Julefreden har med andre ord sænket sig, så nu er det bare at læne sig tilbage og lade som om, jeg rent faktisk får læst de fire bøger, jeg har medbragt (ja, jeg er håbløs optimist hvad dét angår – vil sgu da ikke stå tilbage for alle damebloggerne med deres plaids og pis og ‘det skal jeg læse i ferien’), indtage rigelige mængder alkohol & knas og så ellers se at få planlagt den nytårsaften.

"Nå, så det er tid til at lægge gaverne under træet nu? Ja, nu skal jeg være der, jeg skal såmænd bare lige en tur forbi tanken, medbringende denne krøllede rest gavepapir... Ses om lidt!"

“Nå, så det er tid til at lægge gaverne under træet? Ja, nu skal jeg være der, jeg skal såmænd bare lige et hurtigt smut forbi tanken, medbringende denne krøllede rest gavepapir… Ses om lidt!”

Dazed and confused

Nåmenaltså, der er ligesom gået lidt sommerferie i bloggen her. Egentlig ikke planlagt, men med vanlig sans for god timing ser det ud til, at vi om ringe tid har en ferie og en flytning der ligger lidt tæt, her i det lille hjem. (Nej, vi har ikke pludselig vundet i Lotto. Ferien er længe planlagt, og flytningen er internt i boligforeningen. Men til Nørrebro! Hiphip! – som i hurra, ikke Steppeulvene.)

Og undertegnede er jo gerne typen, der lader sig overvælde af denne pludselige malstrøm af pasfornyelser (for helvede! Altid i sidste øjeblik!), flyttepapirer, nedpakningsplanlægning og deslige, og derfor finder meget lidt tankevirksomhed tilovers til blogindlæg.
Desuden har manden fået sommerferie, og det er bare så svært at slappe den lidt med tekst og LEGO, når han går herhjemme og får Kaptajn Jespersen-minen på og hele tiden spørger, hvad planen er for i dag.

Så nyd nu det gode vejr i stedet, ikke? Det er heller ikke godt med alt det skærmkiggeri. Og læs eventuelt lidt tips til sommer i København i dette hersens e-magasin, hvor yours truly også optræder. Ikke at jeg bidrager med noget specielt begavet, men heldigvis er jeg ikke den eneste der er med…

"Argh, er der ikke lige nogen, der kunne... Det er bare fordi... Og jeg har også hår i øjnene!"

“Argh!…Er der ikke lige nogen, der kunne… Det er bare fordi… Og jeg har også hår i øjnene… Hvor kommer alle de klodser fra?!”

Tager mig sammen…nu

Har ret meget, jeg skal have nået inden juleferien. (Altså det, andre mennesker kalder ‘juleferie’, og vi her i huset kalder ‘hvordan-fanden-i-helvede-skal-vi-aktivere-3-børn-i-knap-2-uger?!’)

Så derfor har jeg bygget Village People i Lego.

IMG_7155

Har samtidig noteret mig, at vi er i underskud hvad angår indianerfjer, cowboyhatte, oplynet lædertøj og sorte Legomænd. Forhåbentlig kan julen råde bod på dette.

Jeg kalder billedet ‘Mor med barn’

Ville gerne skrive kloge ting, men har haft verdens længste dag, og verdens længste aften, og nu vil jeg have verdens længste en cigaret, inden jeg skal videre med verdens længste barnedåbsbageprojekt (næste gang jeg synes, at det er så skidesmart med hjemmebag til 40-50 mennesker, så please, stop mig! For helvede!).

Min kæreste er ude og muntre sig, i morgen er det min tur. Fødselsdag med cocktails og ostebord, to af mine favoritting i verden. Jeg glæder mig lige så stille.

Dether lå uden for min søns børnehave en morgen. Synes det på smukkeste vis illustrerer livet som forælder.

Op på hesten

Jeg har pissetravlt med at få klasket et ph.d.-oplæg sammen, selvom det er alt for sent på den og derfor næppe bliver til noget. Det er møgkoldt på den blæsende måde udenfor og mystisk koldt på den snigende måde herinde på KUA. Ved ikke hvordan de snedige prisvindende arkitekter gør det.

Det er med andre ord så grå mandag som de fås, og jeg har ikke engang tid til at skrive et ordentligt indlæg, endsige komme på en ordentlig sang at poste som opkvikker. Så det bliver bare den som alle har hørt og set til døde, men som min søde søn på 3 1/2 genopliver dag efter dag, komplet med ridemoves og “heeeeyy…sexy lady!” (“Det betyder noget med piger, mor”), og så danser vi sammen, den ene værre end den anden: