Postkort fra Shangri-La

Aaaaaaaaaaaaaaaaah! Sol!

Nåhmen, hvodden går det ellers? Har ikke fået blogget hele sidste uge, fordi jeg havde begået den genistreg at love en ven at læse hans manuskript, mens jeg havde lovet min bror at læse korrektur på hans afsluttende opgave, mens jeg havde lovet min mor at stå for talen til min søsters konfirmation. Til de chokerede tilhørere kan jeg fortælle, at det hele gik mere end fjong.

Ven fik en høflig udsættelses-mail, brormands opgave blev rettet, og talen blev skrevet. Og jeg overlevede bagefter en hel familiefest uden manden, fordi han skulle ind og se AGF tabe pokalfinalen samme dag, og det gik faktisk helt fint, for der var legekammerater til børnos og vin til mor, og talen blev holdt og var god (hvis jeg selv og min komplet upartiske familie skal sige det), og det var en helt perfekt og hyggelig dag.

Som blev efterfulgt af spontan midnatsøl og flere hyggelige dage med solskin og skovtur i Kongens Have og drinks med veninder og yndlingsfamiliebesøg og mors dag-pandekager og Zoo-tur og mere solskin. Og hvis nogen har lyst til at kaste en regnbuefarvet enhjørning op, gør de bare det, men det her har seriøst været den bedste Kristi himmelfartsferie nogensinde overhovedet.

Bortset fra den manglende blogging.

image

5 tanker om “Postkort fra Shangri-La

  1. Shangri-La eller Tralla-La, som det også kaldes. Fordi masserne forlanger at vide det, kan jeg fortælle, at jeg KØBTE Don Rosas samlede værker, fordi… der ikke var nogen grund til at lade være. (Nu har halvdelen af mit livs samlede kommentarer handlet om det, i øvrigt. Er for glad til at bekymre mig om mit image.)

    • “I Xanadu lod Kublai Khan en mægtig kuppel rejse…” – No shame! 😉
      Selvom James Hilton nok ville være ked af, at hans bog endte med at være den mindst kendte version…

  2. Pingback: …lalala | nom de mie

Skriv en kommentar